Jeg har nu fĂĄet lavet prikken over i’et - lidt maskinbroderi, som jeg har placeret i nederste højre hjørne. Nederdelen er nu færdig og ser sĂĄledes ud:
Og her ses den sĂĄ pĂĄ:
(og ja, Bella ville også være med på billedet ;))
Sådan ser den færdigt-syede nederdel ud med mig i:
I morgen vil jeg prøve at lave noget maskinbroderi, og hvis jeg finder på noget rigtig godt, bliver det sat på, så måske er den ikke helt færdig.
Udover at det er en god idé at ligge bomuldsstof under glat stof, når mønstret skal tegnes og klippes, har jeg lært mig et par andre ting, som jeg gerne vil dele ud af.
En vigtig ting, som jeg fik at vide var en god idé i min skoletid, men som jeg først nu har taget til mig, er at det er en god ide at have strygejernet stående fremme! Jeg har brugt det efter jeg har syet dele sammen, som her:
Eller som her, hvor man ser kanten efter den har været foldet én gang:
Strygejernet hjælper til, at det ikke bliver helt umuligt at lave kanten forneden lige.
Generelt er et strygejern godt at have nĂĄr man gerne vil holde stof pĂĄ plads. Det havde jeg især brug for da jeg lavede “bĂĄndet” til de smĂĄ hasper, som udgør sikkerhedslĂĄsen sammen med perleknapperne.
Da jeg har valgt at min nederdel skal have et piget og yndigt udtryk, vælger jeg at sy organza-bånd på foroven.
Båndet er næsten i samme farve som silkestoffet, og giver derfor et lys-spil, men bibeholder nederdelens yndige udtryk.
Prikken over i’et er en bølgende søm, øverst, i en farve-skiftende trĂĄd.
Igen giver det spil, men ødelægger ikke det sarte udtryk.
Jeg synes personlig godt om indlæg for oven på en nederdel, da det gør kanten pæn, og giver nederdelen et mere stift udtryk, hvor der er brug for det.
Mønstret til indlæggene laves på samme måde som hoftestykket, dog blot ca. 5 cm i højden. Man tegner mønstret af for oven, klipper det ud, og taper indsnittene sammen - og voila, så har man mønstret til sine personlige indlæg:
Herunder ses indlægene, efter de er syet på nederdelen. Det er sket efter at de er klippet ud og strøget på fliselinen.
Om kanten forneden, er der ikke meget at fortælle. Jeg har bukket om to gange og syet. Da stoffet er klippet på skrå, trækker nålen i trådene når man syr i det. Istedet for at blive irriteret over det, har jeg besluttet mig for at det ser tilfældigt og pænt ud. Vurder selv:
At klippe i silkestoffet slog mit humør en smule ud af kurs, men min glæde ved at “sy” kom overraskende nok tilbage, da jeg skulle sy nederdelen sammen- det gik som en leg.
Følgende stykker stof havde jeg nu at arbejde med: (indlæg laver jeg senere)
Jeg startede med at zigzagge rundt om alle stykkerne. Derefter gik jeg igang med at sy stykkerne sammen.
Jeg syede ca. 8 mm. inde, da et par mm. var “forsvundet” under zigzag-sømmen.
Fremgangsmåden for sammensyningen var som følger:
1. De fem baner til forsiden sys sammen.
2. Hoftestykket sys sammen med de sammensyede baner.
3. I samme rækkefølge sys stykkerne til bagstykket sammen.
4. De to stykker sys sammen i den ene side (hvor lynlĂĄsen ikke skal sidde)
5. Herefter prøves nederdelen, og der sættes knappenåle i, der hvor lynlåsen skal
sidde. Jeg syede den desuden lidt ind i modsatte side af lynlĂĄsen, sĂĄ nederdelen
ikke ville virke skæv.
6. De små hasper som sammen med små perleknapper skal være sikkerhedslukning,
sys pĂĄ i hĂĄnden.
7. Herefter sys lynlåsen i. Hasperne gemmes under lynlåsen. Jeg var nødt til at pille
et stykke af sømmen op, da der var kommet en bule på stoffet.
Det voldede mig en del problemer at klippe i silkestoffet, til min overraskelse. Selvom jeg brugte sømometer til at markere sømrum (1cm), blev kanterne ret hakkede. Jeg fandt derfor på at ligge et stykke bomuldsstof under, og stikke nålene igennem dette også:
På den måde blev det en del lettere at klippe pænt i silkestoffet.
Jeg vil til at klippe de forskellige dele ud til min nederdel, men bliver pludselig i tvivl om hvordan mønstret skal ligge på stoffet.
Jeg kiggede på nettet, men fandt intet brugbart. Heldigvis har jeg Politikens store bog om håndarbejde liggende. I den står, at ligger man mønstret parallelt med ægkanten (den færdige kant på stoffet), giver stoffet sig minimalt. Hvis man vil have det til at give sig (den smule som silke nu kan), skal man ligge mønstret på skrå - gerne 45grader i forhold til ægkanten.
Da min nederdel gerne skal “falde” pænt, vælger jeg at ligge mønstret pĂĄ skrĂĄ, dog med en mindre vinkel end de 45 grader. Vinklen blev ca. 23 grader, hvilket ses herunder:
Jeg har skullet tage udgangspunkt i nogle artikler i min designproces. Den ene hedder “Ideudvikling - hva og hvordan i en designprosess” og er skrevet af Edith Skieggestad m.fl. Artiklen beskriver forskellige indgangsvinkler til ideudvikling og designprocesser. Jeg bed, i denne artikel, mærke i den analytiske arbejdsmetode. Denne metode falder i min smag, sandsynligvis fordi jeg er matematisk anlagt.
Jeg har derfor udvalgt mig forskellige konstanter og derudfra fundet variable til de forskellige konstanter. Dette er f.eks: længde på nederdelen, lukning (knapper, lynlås evt. kombineret), sammensyning (hvor mange dele), udsmykning mv.
Jeg valgte det følgende:
Udfra skitserne, og min personlige grundmodel, som jeg lavede tidligere på året, har jeg designet mig følgende mønster som min nederdel skal sys efter:
At designe mønster var dog ikke det allerførste skridt, det var derimod indsamling af inspiration både bevidst og ubevidst. Jeg er generelt interesseret i mode og abonnerer af samme grund på et modemagasin. Igennem de sidste par måneder er jeg blevet inspireret af den meget søde og feminine mode, præget af blonder og lyse og hvide stoffer.
Jeg er ogsĂĄ blevet inspireret af egne nederdele - hvilke jo ogsĂĄ afspejler min egen stil, hvilket var et krav til opgaven. Herunder ses eksempler pĂĄ sĂĄdanne nederdele:
Hejsa. Dette er det allerførste indlæg pĂĄ min blog… En blog hvorpĂĄ man i første omgang kan følge tilblivelsen af min silkenederdel. Jeg vil her, sĂĄ at sige, dokumentere min designproces i ord og billeder.
Indtil videre er der ikke andet at sige, end: “Velkommen til min blog” :)