Eksamensprojekt i håndarbejde
For ca. 2 måneder siden blev jeg færdig med håndarbejde på seminariet. Overskriften til mit eksamens projekt var modsætninger. Min udstilling så sådan ud:
Jeg lavede to nederdele, som jeg selv designede ud fra min personlige grundmodel, og beskrev processen i en mappe som lå ved udstillingen. Jeg tog mange billeder undervejs. De følgende billeder har min kæreste taget af mig - de var begge med på udstillingen:
Silkenederdelen
Denne nederdel er af silketaft. Den har ialt 4 tynde wienerlæg, og på bagsiden er der en paspoleret lomme. Derudover har den lyst silkefoer og usynlig lynlås.
Den rå nederdel
Denne nederdel er lavet af jeansstof. Den har en lynlås for neden som giver den mulighed for at blive kortere og skrå forneden. Jeg har selv designet det tryk som er i højre side (busted-trykket). Som baggrund er stoffet blevet affarvet med klorin.
Det har været spændende at arbejde med de to nederdele, men også meget dejligt at blive færdig, da tiden har været knap op til eksamen.












