Fortællingen om en dejlig dag i maj
Dagen startede officielt i Harte kirke ved Kolding, hvor Jakob ventede med sin familie, her sin forlover og lillebror Jeppe.
Jeg var glædeligt overrasket over min brudebuket.
Selve vielsen gik godt, vi kunne fint huske tegnene til at sætte os mv.
Nu er vi officelt mand og kone.
Efter selve vielsen, hilste vi på de mange gæster og sikke der blev taget billeder. Vejret var bestemt med os, så kjolen tog sig meget flot ud.
Vi kørte derfra med stil: I denne Porsche Boxster. Det var en meget stor og glædelig overraskelse for mig, at det var os der skulle køre i den :)
Dagens første Porsche-tur gik til receptionen hos mine forældre. Det var en meget hyggelig reception, pænt pyntet op med blomsten gerbera, både indendøre og i æresporten, rigtig lækker og let mad og mange venlige mennesker som det var let at tale med.
Kagen var meget smuk. Og sikke den smagte. Vi valgte selv udseende og indhold.
Her ses den øverste af ialt 4 etager. Den bliver gemt til vores første bryllupsdag.
Også i haven blev der taget fine billeder.
Senere på dagen, kørte vi og et lille selskab på ialt 19 til Hotel Sixtus i Middelfart.
Borddækningen, ligesom resten af hotellet var meget smuk.
Vi fik velkomstdrinks på den store terrasse på hotellet.
Under selve middagen blev der et par gange banket på tallerkner med bestik, og så måtte vi jo op på stolene.
Der blev holdt nogle fine taler, og vi sang sange, ogsÃ¥ for os selv, her fremfører vi “vores sang”, som mine mostre lige havde lært os. Det lød ikke helt godt ;)
Aftenen sluttede, traditionen tro, med brudevalsen, inden klokken 12.
nå ja, og Jakob er nu ikke længere på frierfødder ;)
Det var en rigtig dejlig dag. Den gik hurtigt, men var på samme tid lang.
Det er en dag jeg vil tænke tilbage på med glæde :)







































